Jeg vil indlede dette blogindlæg med det her fantastiske
billede af weekendens hovedpersoner. Hele staldens Lenette Lundqvist drog
onsdag af sted med sin unge stjerne Don Primo Unik og staldpige Heidi Bille mod
Dansk Varmblods hingstekåring i Messecenter Herning, for de var nemlig blevet
udtaget til Unghestechampionatet i dressur for 5-års. Heidi og Lenette havde
stået for at leje en mindre landejendom med plads til hele 17 mennesker, som
gerne ville heppe, bakke op, hjælpe, støtte, juble og græde. Jeg var så heldig
at få fingrene i en af pladserne, så torsdag morgen tog jeg og 14 andre
medlemmer af Sakskøbing Rideklub (et par enkelte personer var til låns) af sted,
for Lenette og Primo skulle i aktion første gang torsdag eftermiddag.
Fredag morgen stod den på
morgenbadning i poolen for Bjarnes og mit eget vedkommende, for de andre piger
var vist ikke helt ligeså morgenfriske :p Herefter stod fredagen ellers på
shopping, shopping, fantastisk ridning, mere ridning, flæskesteg og
brunkartofler til aftensmad, mere svømning i poolen, shopping og ikke mindst gallashowet
fredag aften! Mange pigehjerter (heriblandt mit eget) slog lige et par ekstra
slag, da Mads Langer trådte ind på midten af ridebanen med guitaren i armene og
dæmpet lys og sang ”Overgiver mig langsomt” og ”Elephants”, med den smukke
sorte hingst Fürstenball dansende omkring sig. Den lille løve-shetlandspony og
den modige franskmand med de otte hvide heste var bestemt også nogle af
højdepunkterne på aftenen, samt springkonkurrencen, hvor den kun 16 årige
Hallundbæk løb af med sejren!
Lørdag var uden tvivl den dag, jeg
personligt havde set mest frem til! Primo og de andre 5 års dressurheste skulle
til fremmedryttertest under ingen mindre end den engelske rytter Carl Hester,
som blandt andet ejer hesten Valegro. Valegro har verdensrekorden i gran prix
kür til 93%, og er regerende europamester, verdensmester og olympisk mester med
rytteren Charlotte Dujardin, som Carl Hester underviser. Derfor må det siges at
være en utrolig kompetent rytter, som DV havde formået at få til Danmark.
-Primo skulle ind som nummer fem, og vi sad på yderkanten af stolene da Carl efter uendeligt lange 5 minutter steg af hesten lige inden Primo. Da gardinerne gik til siden, og Primo roligt skridtede ind i hal M for første gang, var der ingen tvivl om, at han fangede Carls øjne, og Primo stod da også helt stille og tilfreds, da Carls skulle op. Den høje muskeløse mand tænkte nærmest kun på at sætte frem i trav, og så reagerede Primo på sin helt egen rolige men præcise måde, og satte kraftfuldt, stabilt og perfekt frem i trav. Primo skinnede om kap med solen og charmerede alle i den store hal! Hver eneste muskel i vores kroppe dirrede og hjertet bankede ukontrollerbart afsted, da Carl ikke havde mange kommentar, mens han travede rundt på vores alle sammens stjerne. Vi anede ikke, hvad han mente om Primsen, men da han satte frem i galop, og Primo roligt blev i samme store rytme lige meget, om Carl slap tøjlerne eller havde ham helt samlet, kunne Carl ikke skjule sin begejstring: ”Jeg kan sige, at alle i denne hal ville ønske, at I sad på ryggen af denne hest lige nu. Det er som at sidde i en sofa, og ikke en fra IKEA – En meget, meget dyr sofa.”, og han fortsatte: ”Sikke en rytme, sikke en selvbæring, sikke en ridelighed”. Carl red og red og havde ikke meget lyst til at stå af Lenettes røde stjerne, men da han gjorde det, kom tallene og kommentarerne: ”Hvorfor går i danskere og skjuler for os andre, at I har så velredne og kompetente ungheste? Jeg bliver nødt til at gøre det her, i rideligheden bliver jeg nødt til at give Primo 10-tallet”. Der gik et sus gennem Publikum og så blev der jublet, hujet og klappet over dagens første og eneste 10-tal! Tårerne trillede ned over kinderne på hele SAR-teamet, og Carl fortsatte: ”Da jeg travede, var jeg i tvivl om denne hest kunne blive hurtig nok, fordi den er så stort gående – men det er jeg ikke længere! Jeg ville elske at træne denne hest, jeg elsker at ride den - du får mit nummer bagefter, jeg giver den 9,5 for kapacitet, denne hest har alle de kvaliteter, jeg leder efter i en kommende gran prix hest!
Med disse flotte karakterer strøg Primo fra en samlet 22. plads op på en tredje plads! Hele eftermiddagen, aftenen og natten strålede Lenette, og kunne med hendes egne ord slet ikke lade være med at smile! Lenette blev fejret hele lørdag aften, og jeg bliver nødt til at gentage mig selv endnu en gang: ”VI ER SÅ STOLTE AF DIG LENETTE, SIKKE ET FANTASTISK ARBEJDE DU HAR LAGT I DIN STJERNE.”
-Primo skulle ind som nummer fem, og vi sad på yderkanten af stolene da Carl efter uendeligt lange 5 minutter steg af hesten lige inden Primo. Da gardinerne gik til siden, og Primo roligt skridtede ind i hal M for første gang, var der ingen tvivl om, at han fangede Carls øjne, og Primo stod da også helt stille og tilfreds, da Carls skulle op. Den høje muskeløse mand tænkte nærmest kun på at sætte frem i trav, og så reagerede Primo på sin helt egen rolige men præcise måde, og satte kraftfuldt, stabilt og perfekt frem i trav. Primo skinnede om kap med solen og charmerede alle i den store hal! Hver eneste muskel i vores kroppe dirrede og hjertet bankede ukontrollerbart afsted, da Carl ikke havde mange kommentar, mens han travede rundt på vores alle sammens stjerne. Vi anede ikke, hvad han mente om Primsen, men da han satte frem i galop, og Primo roligt blev i samme store rytme lige meget, om Carl slap tøjlerne eller havde ham helt samlet, kunne Carl ikke skjule sin begejstring: ”Jeg kan sige, at alle i denne hal ville ønske, at I sad på ryggen af denne hest lige nu. Det er som at sidde i en sofa, og ikke en fra IKEA – En meget, meget dyr sofa.”, og han fortsatte: ”Sikke en rytme, sikke en selvbæring, sikke en ridelighed”. Carl red og red og havde ikke meget lyst til at stå af Lenettes røde stjerne, men da han gjorde det, kom tallene og kommentarerne: ”Hvorfor går i danskere og skjuler for os andre, at I har så velredne og kompetente ungheste? Jeg bliver nødt til at gøre det her, i rideligheden bliver jeg nødt til at give Primo 10-tallet”. Der gik et sus gennem Publikum og så blev der jublet, hujet og klappet over dagens første og eneste 10-tal! Tårerne trillede ned over kinderne på hele SAR-teamet, og Carl fortsatte: ”Da jeg travede, var jeg i tvivl om denne hest kunne blive hurtig nok, fordi den er så stort gående – men det er jeg ikke længere! Jeg ville elske at træne denne hest, jeg elsker at ride den - du får mit nummer bagefter, jeg giver den 9,5 for kapacitet, denne hest har alle de kvaliteter, jeg leder efter i en kommende gran prix hest!
Med disse flotte karakterer strøg Primo fra en samlet 22. plads op på en tredje plads! Hele eftermiddagen, aftenen og natten strålede Lenette, og kunne med hendes egne ord slet ikke lade være med at smile! Lenette blev fejret hele lørdag aften, og jeg bliver nødt til at gentage mig selv endnu en gang: ”VI ER SÅ STOLTE AF DIG LENETTE, SIKKE ET FANTASTISK ARBEJDE DU HAR LAGT I DIN STJERNE.”
Alle smartphones, Ipads og
computere opdaterede hvert eneste minut søndag formiddag, mens vi gjorde huset
rent, for Carl skulle på ryggen af de sidste ungheste. Vi nåede ind til Herning
lige i rette tid til at se de sidste tre konkurrenter til Primo, men ingen
opnåede ligeså høje karakterer som ham, og da Carl sluttede af efter at være
steget af den sidste hest, fortalte han hele publikum, at Don Primo Unik var
hans absolutte favorithest sammen med Atterupgårds Capirossi, som fik flotte 10
for ridelighed og 9,0 i kapacitet. Kun 3 heste havde Carl Hester givet et
10-tal og den ene var Primo, det var slet ikke til at forstå! Primo havde
vundet fremmedryttertesten med næsten maxpoint!!! Og på trods af de knapt så
gode karakterer fra torsdagen, som talte 60%, endte Primo som samlet nummer 9,
og vandt samtidig Hestens Værns Pris for ”gladeste hest”! Jeg må indrømme, at
tårerne trillede endnu en gang, da Lenette og Primo selvsikkert travede ind på banen
til æresrunden efter præmieoverrækkelsen!
Vi var stolte, lykkelige, men også
meget trætte, da vi søndag eftermiddag satte os ind i bilerne og kørte hjem til
Kjeldmosegaard, hvor næsten hele stalden ventede med champagne, maregnskys,
kage, flag og balloner. Heidi og Lenette ankom halv 9, og Primo og Lenette blev
klappet ind i stalden, hvor en meget rørt miss Lundqvist fællede en tåre..
eller to - sammen med os andre ;)
Tusind tak for, at du gjorde denne
oplevelse mulig for os Lenette! Det er en, jeg personligt kan se tilbage på,
som en af de bedste! Endnu engang: Kæmpe tillykke med det Lenette, du er fandme
for sej!
Det bedste – allerbedste – hilsner
Pernille Friis!
Pernille Friis!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar