Om at turde gå sine egne veje...

Hej søde SAR læsere!

Jeg er blevet spurgt om jeg ville skrive et lille indlæg til denne fine blog, om hvordan mit liv generelt hænger sammen, og om en pludselig drejning i mit liv. Og selvfølgelig ville jeg da det.

For det første hedder jeg Celine og er 18 år gammel. Jeg har altid været en hestepige, der har elsket at dygtiggøre mig og se mål. Jeg har gået til ridning altid, og haft egen hest, siden jeg var 3 år. Dog var min første hest en shetlænder, der bare var hygge, fis og ballade. Da jeg blev 8 fik jeg en NF pony, og derfra begyndte den lidt mere seriøse ridning og stævnene.
Nu har jeg en meget sød, charmerende og kærlig DV hingst på 2 år, Don Ron'Laccoy (Lacse-fisken), der ærligt ikke tror den er en hingst. Jordens sødeste dreng, og hold fast hvor jeg elsker ham. Også når han kysser mig i hele hovedet med den største muddermule. (Mums for mudderfjæs) Han er min bedste ven.

Jeg tror, det at have hest, har hjulpet mig meget på min vej igennem mit 18 år "gamle" liv. Det at skulle stå til ansvar for et levende dyr, og give sig selv nogle mål inde for sporten.

Jeg har altid været en meget ambitiøs pige med ben i næsen. I skolen har jeg altid fået gode karakterer, og meget ros af lærerne. Det var bare som om, at der var noget, der ikke var rigtigt.. Da jeg startede på gymnasiet i 2014 havde jeg en plan om at skulle læse til læge, og specialisere mig inde for kirurgi på universitet. Den plan blev hurtigt skrottet.
Gymnasiet blev for mit vedkomne den station, hvor jeg fandt ud af, hvad jeg skulle med mit liv, hvem jeg var og hvad jeg elskede.

Mode har altid interesseret mig. Samt performing, dans og skuespil. Jeg elsker at være kreativ. At bruge mig selv som "værktøj". Jeg har altid på den front været "enspænder", på den måde, at jeg arbejder bedst for mig selv. Derfor har ridningen også altid været den eneste sport, der har holdt ved, fordi jeg er alene. Hesten og mig. Fejl? Kun min skyld. Sådan fungerer ting bedst for mig. Når jeg kun kan bebrejde mig selv. Jeg er målrettet, entusiastisk og konsekvent, ligemeget hvad jeg foretager mig.

I februar 2015 blev jeg signet hos et modelbureau, Gossip model Management.
Jeg fik så meget ros for mit arbejde på de skydninger jeg var ude til, hvilket motiverede mig helt vildt. Jeg blev mere solgt til denne verden for hver gang. Jeg elskede alt, og var opslugt at hele teamets arbejde hver gang. Fotografernes, makeup artisternes, hårartisterne og stylisterne.. Det hele fangede mig.

Jeg valgte i november 2015 at stoppe på gymnasiet, hvor jeg gik i 2.g.
Jeg havde haft den overvejelse meget længe, og måtte spørge mig selv: "hvad vil du med dit liv?"
Jeg havde altid troet at skole var det eneste rigtige. Men jeg måtte bare lytte til mig selv i denne situation. Jeg vil ikke foretage mig noget, som piner mig selv. Jeg vil ikke tvinge mig selv til noget, der ikke gavner mig på sigt. Jeg blev dræbt mere og mere i skolen. Det var slet ikke mig. At sidde 7-8 timer på en stol, læse og læse og læse, skrive og skrive og lytte til en gammelklog lærer med kaffeånde. Det var slet ikke det jeg ville.
Hvem kan garanterer mig, at jeg lever i morgen? Ingen.
Min rektor forstod mig slet ikke. Han havde set jeg skulle have en eller anden kandidat uddannelse på universitetet med de karakterer jeg havde, hvorefter jeg sagde til ham: "tror du kun, det er folk med lave karakterer, der dropper ud? Jeg vil ikke denne vej, selvom jeg kan. Jeg ved godt, der er folk der vil, men ikke kan. Jeg kan godt, men jeg vil ikke, DERFOR stopper jeg."
Han måbede lidt i det sekund, men jeg synes bare det var noget pjat.

Jeg har en stor drøm inde for modeverdenen, og jeg vil gøre mit allerbedste for at komme så langt som muligt.
Der er så ufatteligt mange, der ikke forstår denne beslutning, men jeg synes det er vigtigt at man kan udelade andres holdninger, fordi så længe man selv er glad, så kan man være komplet ligeglad med udefrakommendes meninger om DINE beslutninger.

Jeg gik mit første show til Copenhagen fashion week aw16 for Ganni, hvilket var en kæmpe oplevelse. Jeg har fået så meget blod på tanden, og jeg glæder mig til at opleve en masse.

Jeg har taget nogle beslutninger, der kan være betydningsfulde for fremtiden, men nogle gange må man vælge. Jeg har lige for 2 uger siden solgt min ene hest, Egevangens Tequila (som I måske kender fra stævner), da jeg må prioriterer min tid.
Jeg flytter til København efter sommerferien, og må indse at jeg ikke kan have 2 heste. Hverken på den ene eller på den anden måde.
Det har da været utrolig svært at skulle tage alle de her beslutninger, fordi det ændrer SÅ meget, på meget kort tid. Men jeg er blevet så glad. Jeg har fundet roen i mig selv, og jeg er blevet meget mere voksen. Man lærer af alt.
Jeg ved godt at modebranchen er en hård branche. Det kræver mod, vilje og håb. Man skal kunne stå med oprejst pande, selvom man får nej, nej, nej, flere gange i træk.
Men jeg er vild med den.

Efter jeg selv har taget denne beslutning, har jeg også fået mange skulderklap faktisk. Jeg håber også at kunne give andre folk et mod. Et mod til at gå efter hvad de vil. Om så det er skole eller ej. Jeg synes virkelig, at det er vigtigt, man lytter til sine egne ambitioner og drømme. Arbejd hårdt for dem!

Jeg vil ikke sidde pensioneret og fortryde mit liv. Jeg vil ikke sige: årh, det skulle jeg nok have gjort dengang.
Nej tak! Jeg vil have GJORT det. Dét jeg følte, var det mest rigtige og det bedste for mig.

Jeg glæder mig til fremtiden. Ingen ved hvad den bringer. Den er uforudsigelig.
Men jeg håber på det bedste, for både dig og mig. Du er din egen lykkesmed, husk det.

Mange vrinsk, kærlighed og knus
Celine-Amalie 'Boesen & Lacse

"Teamwork opdeler opgaverne og fordobler succen"

"Hvad søren? Er der nu gang i bloggen igen igen?"
"Jaja - nu skal vi høre om hvordan de to tøser loooover at holde liv i bloggen igen..."

SORRY! Der er ikke andet at sige, end at Pernille og jeg simpelthen ikke er omhyggelige nok til at få skrevet indlæg til bloggen, og det er vi naturligvis kede af. Selverkendelsen er dog i højsædet i disse dage, og vi har indset at det nok ikke bliver ret meget bedre fremover, selvom vi gerne ville det.

"Åh nej, lukker bloggen så for alvor ned?!"

- Neeeeej da!
Efter et yderst innovativt konstituerende bestyrelsesmøde, blev vi enige om at prøve at køre bloggen på en ny måde!
Således vil bloggen i høj grad fremover bestå af gæstebloggere. Gæstebloggerne kan være alle lige fra din nabo i stalden til dommere, TD´ere mv. Alle der synes de har noget at byde ind med er velkomne til at sende et indlæg til mig, Sabrina på Facebook. Så lægger jeg det i kø, og forhåbentligt får vi på den måde en masse spændende input, fra alle de søde mennesker fra hesteverdenen.

Det første indlæg har vi allerede klar, og vi glæder os utroligt meget til at præsentere den aller første gæsteblogger i løbet af ugen!

Ud over (ALLE) de frivillige indlæg, vi glæder os til at få, vil vi også lave noget opsøgende arbejde og få nogle (synes vi) interessante mennesker til at skrive lidt til os - forslag modtages også her med kyshånd!

Jeg håber alle kan forstå vores beslutning, og ligeledes fremover vil bakke op om bloggen.

Mange hilsner Sabrina!

Trick or treat??

I selskab med skeletter, hekse farlige våben og godt humør afholdt vi igen en skattejagt. Denne gang var temaet naturligvis halloween, og sikke nogle fine gæster vi havde! Holdene var sendt ud på en skattejagt med otte poster, der blandt andet udfordrede sanserne, og de var så seje. I løbet af en times tid var alle færdige med alle poster og kom hjem med guldmønter, udskårede græskar, lysende balloner og meget mere. Efterfølgende hyldede vi deltagerne for deres store mod og sluttede af med sprængte fingre, spindelsvæv boller, slikposer, varm kakao og ulækre drikke!!

Vi håber I alle hyggede jer lige så meget, som vi gjorde. Vi takker for det gode humør og godt engagement, og håber at se jer igen næste gang :-)

NYTNYTNYT

Så er det igen tid til at lufte bloggen lidt. I aften skal jeg til et ungdomsleder kursus i Nykøbing, hvor vi igennem et forløb på tre kurser over tre måneder + en evaluering i foråret, skal implementere et nyt forløb i vores forening. Da min forening jo heldigvis er Sakskøbing Rideklub, er det jo naturligvis jer, det kommer til at gå ud over. Det vil sige, at I allerede i denne måned vil stifte et nyt bekendtskab med en ny vinkel på vores dejlige rideklub.

I løbet af de næste tre måneder vil I derfor høre lidt mere fra mig her på bloggen og jeg håber I vil tage godt imod mit nye tiltag!

RIDELEJR 2015

Vi har efterhånden fået et par forespørgsler på, om der kommer ridelejr i år, og hvornår det bliver. Pernille og jeg har haft en travl sommer, og derfor har vi besluttet at JA, der kommer en ridelejr, men det bliver først den næstsidste weekend i august. Da håber vi at alle er kommet hjem fra sommerferie, og der derfor bliver rigtig god tilslutning.

Grundet sidste års succes har vi valgt at lave to overnatninger, det vil sige at vi er sammen fra den 21. til den 23. august! I og med det jo er efter vi er startet i skole starter vi naturligvis først fredag eftermiddag, og slutter i god til om søndagen, så alle kan nå at komme hjem og få pakket ud, lavet lektier med mere.

Nærmere program og information om tilmelding mm. følger, men sæt allerede nu weekenden af, hvis I har lyst til at komme og hygge lidt med os! :-)

Vi glæder os
Med venlig hilsen Pernille og Sabrina

"Love grows more tremendously full, swift, poignant, as the years multiply."

Ved det konstituerende bestyrelsesmøde i starten af året, lige efter generalforsamlingen, blev de første spæde tanker om fejringen af vores 40-års jubilæum tænkt.

Grundpillen var, at vi skulle have en hyggelig dag, med mulighed for masser af samvær på den gode måde, som kendetegner vores dejlige klub såvel nu, som da den blev startet i 1975. Derfor var en af de første ting, vi blev enige om at vi ”ikke selv skulle lave noget”, forstået på den måde, at vi i bestyrelsen både fungerer som ryttere, speakere, sekretariatschefer, fotografer, skrivere, håndklædevaskere og meget meget mere til dagligt, og til vores ”almindelige” arrangementer, som stævner og så videre. Vi blev også enige om, at vi ikke ville trække på søde Hanne og Bende til at lave mad. Således kunne vi alle få en ”fridag”, hvor vi havde masser af tid til at hygge med alle vores venner og bekendte, unge som ældre og gamle som nye medlemmer.

    Vi ville også gerne lave noget anderledes. Som Hannibal sagde i sin tale i dag, har vi set masser af kvadrille, højdespring og meget meget mere, så vi ville gerne lidt ud over det. Da forslaget om en clinic kom op, var der god stemning omkring det, men vi ville gerne have noget, der spændte lidt mere bredt. Vi forhørte os lidt rundt omkring og endte hos Vicky, som gerne ville snakke med sin træner Lasse Hestengen om muligheden for en clinic med de to. Da muligheden for at Lasses kone, Trude Hestengen, kunne komme med ned og ride for os blev vi ellevilde! Det var langt mere end vi nogensinde havde kunne drømme om. To clinics i hus og så endda med en landsholdsrytter – det var vi stolte af og utroligt glade for. Vi syntes dog stadig, vi manglede lidt til ponyrytterne, og lidt til springrytterne. Vi valgte at slå to fluer med et smæk, da vi kontaktede Sofie Berg og hendes forældre, og fik en aftale i hus. Sofie er én af klubbens yngre og dygtige springryttere, og derfor var hun også lidt af et scoop. Dermed gik vi fra tanken om én clinic til intet mindre end tre clinics, på tre forskellige niveauer og i to forskellige discipliner – vi var glade!

Da maden jo altid spiller en stor rolle når vi afholder arrangementer, var dette det næste, der skulle på plads. vi ville gerne servere noget let, men festligt. Vi endte med at aftale at det blev til et kagebord (som vi længe har snakket om i forbindelse med alt muligt andet) og bobler og langstilkede glas. Det blev bestilt, købt og betalt og således var vi klar og manglede kun de afsluttende ting. I mens er tiden gået og vi rammer juni måned med lynets hast – selv vejret synes ikke rigtigt at kunne følge med ud af marts.

Vi har glædet os utroligt meget til i dag, og syntes at dagen forløb ud over alle forventninger – på trods af et uheldig sygemelding fra Sofies træner, sprang Josefine hurtigt til, og således var ingen større skade sket. Det blev til en super god clinic med fokus på den grundlæggende springtræning, for som Josefine sagde: ”Hvis man kan styre hesten rundt til forhindringerne, gør det ingen forskel om de er 50 cm. eller 140 cm.” Jeg må indrømme at jeg er uenig – jeg synes der er en VÆSENTLIG forskel, men det er nok bare mig :-P

Lasse afholdt to super gode og inspirerende clinics – først på junior niveau med Vicky og senere på grand prix niveau med Trude. Også her var fokus på den grundlæggende ridning men også på at der er meget forskel på, hvordan de enkelte heste skal trænes og uddannes.

    Efterfølgende var der et imponerende kagebord akkompagneret med bobler, sodavand, kaffe, the og Krenkerup fadøl tappet direkte fra vognen. Vejret var med os og det gjorde det enormt hyggeligt, hvad enten man havde valgt at slå sig ned ved kagebordet elle ølvognen.

Det var en stor og på mange måder følelsesladet dag, der også bød på en stor tak til de tidligere formænd, Hanne og Bende, og tårevædet tale fra Hannibal. 

Tusinde tak til alle jer, der kom og var med til at gøre vores store dag helt speciel og tusinde tak for alle de enormt flotte gaver vi har fået i dagens anledning – dem er vi meget glade for.

Forsmag på sommerens støttestævne og et kig på anderledes hestekræfter...

Hannibal og Bende har fået den fantastiske idé at sælge smoothies til årets støttestævne. Da vi af gode grunde ikke sælger noget i Tutten, som vi ikke selv kan lide, var en smagsprøve på disse nye smoothies essentiel. Torsdag eftermiddag bød Hannibal og Bende derfor på prøvesmagning og sommerens lækreste (og endda sunde) smoothie. Sådan en lækker blanding fyldt med frugt og vanilleskyr, er perfekt både til inden og efter en ridetur i sommervarmen, så der er fyldt op med både kulhydrater og proteiner, og smagen er bestemt ikke at kimse af, så jeg kan ikke andet end at anbefale den! Jeg glæder mig i hvert fald allerede til én til ;-)

Jeg har i dagens anledning boltret mig med nogle lidt andre hestekræfter end lige hestens. Mange af mine gode venner fra efterskolen er ved at uddanne sig til landmænd, og er selv sagt helt tossede med traktorer. Da der så i dag var traktortræk i Døllefjelde, hvor vi for et par måneder siden hyggede os med en bette pølse og en øl til Døllefjeldemarkedet, var jeg selvskrevet som tilskuer. Allerede i går kiggede drengene forbi, og afleverede diverse pimpede traktorer på gården, så de var tæt på her til morgen. Det var en hyggelig eftermiddag med dejligt vejr og godt selskab, og ikke mindst resterne af døllepøllerne og øl. Traktortræk vil jeg bestemt anbefale til den mandlige del af klubben, men for pigerne er der også masser af mandfolk at kigge på :-P

Her trækker min gode ven Alexander i sin John Deere 6930'er han sluttede som nummer otte i sin klasse.