torsdag den 11. september 2014

"Winning is only half of it - having fun is the other half!"

I den forgange weekend blev vores store årlige septemberstævne afholdt - denne gang med individuelle distriktsmesterskaber i dressur for pony og hest. På trods af, at vi havde meget få tilmeldinger i forhold til, hvad vi er vant til blev det som altid et rigtig dejligt stævne.

Der er efterhånden en dejlig rutine i forbindelse med disse stævner. Alle har hver deres opgaver, og alle løser dem til UG. Således var stævnepladsen endnu engang pyntet flot op, maden var lækker og humøret var i top, da vi lørdag morgen skulle i gang. Vores nye flotte sekretariat skulle indvies, og det blev også en succes. Formanden og Emily havde helt styr på udregning af kritikker, samtidig med at de kunne følge lidt med i, hvad der foregik på stævnepladsen for en gangs skyld.

Vi forsøger altid at gøre stævner helt specielle for således deltagere som officials. Derfor var der igen søgt overdådige sponsorgaver, og der var designet helt unikke sløjfer til distriktsmesterskabsklasserne. Der skulle også være lidt for dommerne, så efter mesterskabernes afslutning blev de kørt en tur i hestevogn, mens de sidste resultater blev udregnet.
    Den positive feedback var til at tage og føle på. Alle var tilfredse, dommerne og TD'eren roste os til skyerne og stævnepladsen vrimlede med glade deltagere og tilskuere hele weekenden.

Afslutningsvis skal der selvfølgelig lyde et stort tillykke til de to nykårede distriktsmestre; Mie With Nielsen og Henrik Christfort.


Distriktsmester Henrik Christford










På tur med dommerne
Distriktsmeser Mie With Nielsen og Nerle
Søde ponypiger til præmieoverrækkelse

Sakskøbing Rideklub takker Susanne Ranch for mange års tro tjeneste :-)