søndag den 19. oktober 2014

"Good, old-fashioned ways keep hearts sweet, heads sane, hands busy.”

Hos os I Sakskøbing Rideklub er der plads til alle og lidt af hvert. Det betyder at vi udover vores egne ordinære ridestævner også gerne udlåner vores dejlige arealer til andet. Således var vi sidste år værter ved et sporhunde stævne, og i dag har vi haft fornøjelsen af at have besøg af 11 spand heste ved et pløjestævne. 

Ganske kort går det ud på, at hver deltager får udleveret et stykke jord, og så gælder det ellers om at på pløjet det så sirligt som muligt - det vil sige lige dybt over det hele, helt lige osv. Det foregår selvfølgelig på den gammeldags måde med et to spand og en plov. 

Vi havde fornemt besøg af den forsvarende nordiske mester, som vidst netop i går vandt sjællandsmesterskabet. Morten Dunch, som var medarrangør fortalte mig tidligere på året, at det er en disciplin på lige fod med andre grene indenfor hestesport. Derfor er deltagerne meget seriøse omkring det og træner hver eneste dag på samme måde som os andre. Der bliver afholdt flere internationale stævner og endda verdens mesterskaber.

Deltagerne startede dagen med morgenmad, efterfulgt af tre timers pløjning. I mellemtiden var vi så heldige at få lov at smage frokosten, som bestod af stegt flæsk med persillesovs, inden 46 deltagere, familier og andre tilskuere, gik i gang med maden. Det var vildt lækkert mad, som vi havde fået fra Landsbyen i Våbensted. 

Et herligt efterårsvejr med et ærgerligt regnskyl gjorde jo kun oplevelsen bedre, og vi håber alle deltagere har haft en dejlig dag i det lollandske muld. :-)










Min gamle farfar, min far, og mine to småbrødre. Landbruget er jo lidt af et familieforetagende for os :-)

mandag den 13. oktober 2014

"Better late than never..."

Puha... Tiden går stærkt... Jeg kan se, at der ikke har været noget nyt her på bloggen siden distriktsmesterskabet, og det er da for dårligt. Jeg vil undskylde med studietur, 18-års fødselsdag, kørekort, skole osv., men nu skal I ikke snydes mere - det er efterårsferie, så jeg har jo masser af tid.
Det er jo ikke fordi, der ikke sker noget i Sakskøbing - nok nærmere fordi, der sker lidt for meget, til at vi kan nå at skrive det hele ned ;-)

Sikke ellers et fantastisk efterår vi har lagt ud med - jeg har redet udendørs i t-shirt her helt ind i oktober måned og det har været SÅ lækkert vejr! Ingen tvivl om hestene også nyder de stadig lange folddage, og vinteren bliver altså langt mere overskuelig, med sådan et efterår.

På onsdag krydser et par bilfulde snakkehoveder Storebælt, og tager turen til Odense for at overvære årets JBK, og jeg kan da godt afsløre, at jeg er lidt misundelig over at jeg ikke er en af dem, der bl-a- skal overvære fantastiske Valegro i aktion. Jeg glæder mig til at høre om turen!

På søndag skal der afholdes et vaskeægte gammeldags pløjestævne på Kjeldmosegaard. 11 spand (så vidst jeg husker) kommer der, og pløjer løs på Bjarnes mark bag foldene. Tilskuere er selvfølgelig mere end velkomne - jeg glæder mig i hvert fald til at se det, og jeg tror også, jeg lokker mine gamle bedsteforældre med ;-) I forbindelse med dagens aktiviteter er der selvfølgelig fællesspisning - det er klart. Intet arrangement uden mad!

Og wellness er startet igen! Så kig gerne forbi hver anden mandag til en omgang ro i sjælen efterfulgt af gang i snakketøjet i Tutten - tjek evt. vores nye kalender ved tvivl :-)

Det var alt for nu - håber dem, der har ferie nyder den, og andre får nogle fornøjelige arbejdsdage!

Efterårshilsner fra Sabrina :-)