“If you were born without wings, do nothing to prevent them from growing.”

Det er sikkert ikke gået mange hestemenneskers næse forbi, at der i den forgangne uge, har været EM i Herning. I anledning af, at det var den sidste dag med ridning i tv, og selvfølgelig, at der var finale i dressuren, mødtes vi, nogle stykker fra klubben, i Cafetutten. Det blev en super hyggelig eftermiddag, med pizza, frugt, kage, god stemning og ridning i verdensklasse. Ud over al den fine dressur, var et af højdepunkterne uden tvivl den smukke afsked med Digby, sikke en hest han har været for Danmark, han er da uden tvivl historien om den grimme ælling, der blev til en smuk svane, og citatet i overskriften er da også dedikeret til ham!

Senere på ugen vil Emily fortælle lidt mere livligt om oplevelserne i Herning, hende og Hannibal var nemlig derovre i fredages!

Hilsen Sabrina.

Love is missing someone whenever you're apart, but somehow feeling warm inside because you're close in heart.

"Fællesskab fødes når JEG bliver til OS!" Citatet her stammer fra en sang, der hedder "Gi´ os lyset tilbage."Sangen blev skrevet af en mand, der hedder Per Krøis Kjærsgaard, og musikken er lavet af Rasmus Skov Borring. Sangen blev skrevet til Efterskolernes DGI Landsstævnehold i 2009, og netop dette skal indlægget her handle om - ikke DGI Landsstævnet, men efterskolelivet.

Der er mange grunde til at tage på efterskole. Nogle har brug for et frirum fra skolen, nogle har brug for et år til at udvikle sig, og nogle har måske bare brug for et år til at finde ud af hvad de vil. Uanset, hvilken grund, der er til at man tager på efterskole, får man helt sikkert noget ud af det.

    Jeg har selv været på efterskole, og jeg er en af dem, der må sige, at jeg faktisk ikke rigtigt ved hvorfor jeg blev meldt til i første omgang. Jeg blev skrevet op allerede i 3. klasse efter utallige opfordringer fra venner og bekendte. Jeg blev skrevet op på Brøderup Ungdomsskole, og fik en plads. Som årene gik må jeg indrømme, at jeg ikke har nået at skænke efterskolen mange tanker, men i slutningen af 9. klasse måtte jeg alligevel til at indse, at det var ved at blive en realitet. Jeg var ikke meget for det, og jeg gik det meste af sommerferien og gruede for hvad der skulle ske, og hvordan det skulle gå. Ville jeg få nogle venner? Ville jeg få tid til hesten? Ville folk acceptere, at jeg brugte så meget tid på ridning og stævner, eller ville jeg blive opfattet som en freak? Hvordan skulle jeg klare skolen? Alle de spørgsmål begyndte at poppe op, og jeg blev mere og mere nervøs. Jeg skulle derop med to venner, og det eneste de kunne snakke om var, hvor fantastisk det ville blive, og hvor meget de glædede sig. Jeg var ikke overbevist. 

Ikke at jeg nogensinde tog af sted uden at ville, jeg havde sat mig for at året skulle gennemføres, det havde jeg allerede sat mig for hjemmefra, men da det blev den 15. august 2012, og vi kørte ind af indkørslen til Brøderup Ungdomsskole, havde jeg egentlig mest bare lyst til at bede min mor om, at vende om og køre hjem igen.

Nu kunne jeg bruge flere timer på at redegøre for hele året, for op- og nedture, for sejer og modgang, for hvert eneste kys og kram, for venner og uvenner, for forelskelse og det modsatte af det, hvad det så end er...

...I stedet vil jeg springe direkte til slutningen, for det giver meget mere mening, at sætte det i perspektiv til starten.

Da jeg som den sidste elev forlod skolen lørdag den 29. juni 2013, var det med meget blandende følelser. Græde kunne jeg ikke, fordi jeg i de foreløbende timer havde grædt nærmest uafbrudt. Grine kunne jeg af gode grunde heller ikke. Ikke engang et lille smil kunne jeg fremtvinge. Jeg må mest af alt have lignet et død, og det var også sådan jeg følte mig. Helt tom for følelser og uden lyst til at føle. Jeg snakkede ikke rigtigt med min familie på vej hjem, jeg sov, jeg var udmattet efter ugens strabadser, og at sove var den letteste måde at slippe fra virkeligheden, at slippe for tanken om, at jeg var nødt til at slippe Brøderup. Så jeg sov, og som jeg husker det sov jeg en uge efter jeg kom hjem, jeg følte mig i hvert fald aldrig rigtigt vågen. Efterhånden som jeg vågnede gik det op for mig, hvor meget jeg havde udviklet mig. Basale ting som at ringe til fremmede har jeg aldrig kunnet, efter Brøderup var det intet problem. Jeg er blevet meget bedre til at færdes i kredse, hvor jeg ikke kender og som menneske har jeg også udviklet mig, jeg er blevet mere tolerant, social, glad, taknemmelig og mange andre ting, som jeg kan tage med mig videre frem. Det er altid svært at sige farvel, heldigvis var dette kun farvel til skolen, og på gensyn til alle de fantastiske mennesker jeg mødte deroppe, for som tiden går indser jeg, at jeg er trådt ind i et nyt og endnu større fællesskab, nemlig det for tidligere Brøderupelever, og her skal jeg og hele min årgang nu til at finde vores plads.
Brøderup har givet mig meget, men det mest betydningsfulde, er uden tvivl de venner jeg har fået for livet. Venner, som man har boet sammen med, og som kender ens gode og dårlige sider, og som aldrig nogensinde vil kunne erstattes.

Med hensyn til ponyen, som jeg havde med formåede jeg at kombinere landsstævnerne med efterskolen, og kun få gange måtte jeg gå på kompromis. Det er en fantastisk oplevelse for en equipage at være på efterskole, og jeg kan kun anbefale det! At have sin pony med, at ligesom at have en ekstra ven hjemmefra, og det er en meget værdigfuld ven i rigtig mange situationer.
    Der er rigtig mange muligheder for at dyrke ridning på efterskoler, desværre er der kun nogle få steder, hvor det er muligt at medbringe sin egen hest, så der skal man være hurtigt ude.
Jeg kan kun anbefale Brøderup Ungdomsskole, der har ridning som et af hovedfagene, og derfor er der hver eneste dag sat tid af til heste og ridning, det giver rigtig god mulighed for ikke at gå på kompromis med venner og fællesskab.
At tage på efterskole er uden tvivl en investering i fremtiden, og et valg man aldrig nogensinde vil fortryde, ligemeget hvor nervøs man er for st skulle afsted!

De kærligste hilsner fra Sabrina.

“Education is not preparation for life; education is life itself”

Skolen er for alvor startede igen, og det kan mærkes.

For mit vedkommende står dette år i skolens tegn, idet at det er mit sidste år på gymnasiet. Det vil sige, at dette år udelukkende vil omhandle lektier, lektier, lektier, og fik jeg skrevet lektier. Der er i dag nemlig lige præcis 317 dage til, at jeg officielt ikke længere er en elev på Nykøbing Katedralskole, men derimod er et voksent menneske, som er forberedt på livets store og små udfordringer. Men er jeg virkelig klar til de udfordringer som er i sigte?

Mange mennesker mener, at skolen lærer os om de store svar i livet. Men gør skolen nu også det? For mit vedkommende har de to sidste år på Katedralskolen givet mig svar på hvordan man bestemmer en ligning for tangenten til grafen for f i røringspunktet (1;f(1)), hvad årsagskæden i buddhisme er og at troper ikke er et varmt sted, men derimod et litterært virkemiddel i dansk.

”Uddannelse forbereder også ikke på livet, men uddannelse er derimod livet”

I 1.g og 2.g fik jeg båret mig ad med at have hest og ridning ved siden af skolen. Heste får mig til at slappe af, og det giver en stor afveksling, så man ikke kun tænker på skole, afleveringer og lektier. Men det har også været utrolig hårdt, idet at jeg har redet 6 gange om ugen, og det kan hurtigt tage 3 timer hos hesten. Det vil sige, at det har været lektier og aftensmad til sent ud på aftenen i de to år.

Lige pt. har jeg ingen hest, så for mit vedkommende er uddannelse livet. Men jeg spekulerer selvfølgelig på om jeg virkelig kan undvære heste, og om jeg virkelig ønsker ikke at være en del af ridesporten længere. Men det er et stort ansvar at købe hest igen, og jeg er nødt til at tænke på min fremtid, og at jeg om et år måske ikke længere bor på Falster.

Mange hilsner Emily

"Every end has a new beginning."

...og med de ord må jeg efterhånden sande, at min ponytid er forbi. Jeg fyldte 16 i september sidste år, og ved årsskiftet faldt jeg som bekendt for ponygrænsen.

Nova og jeg efter den første træning hjemme

Jeg havde egentlig ikke planer om at skulle have en ny hest, men i det forgangne halve år har jeg indset, at ridning, heste og stævner SKAL være en del af mit liv - i hvert fald så længe det kan lade sig gøre - og dermed blev jagten på en ny ven og konkurrencemakker indledt.

    At købe en hest er en jungle. Der er så mange ting, der skal tages stilling ting, og jeg måtte sande at det ville blive en længere affære.

En af de største ting jeg skulle gøre op med mig selv var, om jeg ville starte "forfra" med en ung talentfuld hest, eller om jeg ville prøve at ride med på et lidt højere niveau på en mere erfaren hest. Alle mine ponyer har jeg haft fra de var rimeligt unge, og jeg kan godt lide idéen om selv at uddanne, men jeg måtte også sande, at med kun godt et halvt års erfaring på hesteryg, var jeg ganske enkelt ikke kompetent til opgaven.

Vi havde kun prøvet et par enkelte heste, da jeg ved et ganske tilfælde mødte en hest på Atterupgaard, der hed Casanova. En erfaren herre på 13 år, der havde hjulpet en ung pige igennem berideruddannelsen, og som skulle rejse til Norge med salg for øje. Jeg fik en tur på Nova, som han bliver kaldt, og han er sådan en hest, der "tager sin rytter med". På trods af min manglende erfaring på hesteryg og med kandar osv. så viste Nova sig som en rigtig kammerat og accepterede mine fejl. På grund af tidspresset i forhold til, at Nova skulle rejse fik jeg lynhurtigt min træner, John Hvalsøe Saul, med op for at se ham, og selv John var imponeret!
    I går fik jeg så Nova hjem, indtil videre står han hos John så vi kan komme rigtigt i gang, men det er planen han skal helt hjem til Sakskøbing inden længe. Jeg er så glad for ham allerede, og jeg glæder mig hver dag til at skulle op og ride. Jeg glæder mig til at debutere på stævnebanerne, og jeg glæder mig til at være sammen med Nova hver dag de næste mange år!

I forbindelse med hestekøb vil jeg give nogle råd, som jeg synes kunne være nyttige, hvis det måske er første gang du skal ud og købe hest:

1. Gør op med dig selv hvad du vil have. Hest-pony? Dressur-spring? Hvor gammel skal den være?     Hvor meget skal den være redet?

2. Giv dig god tid, den rette skal nok dukke op!

3. Se flere på en dag - det er altid nemmere at sammenligne friske oplevelser.

4. Optag video - både til dig selv og din træner.

5. Hvis der er en speciel hest, så få din træner til at se på den. Han eller hun kan helt sikkert hjælpe.

6. Sørg for at prøveride hesten flere gange, omgås med den i stalden og se dens boks, det giver et godt indblik i, hvordan den er at håndtere i hverdagen.

7. Sidst men ikke mindst - lyt til din mavefornemmelse! Det kan godt være hesten er god at ride på, men er den sød i stalden? Kan I blive gode venner? Som regel har man allerede dannet sig et indtryk af hesten inden man overhovedet kommer på ryggen af den.

Jeg skal starte i skole i morgen, så Emily bliver nok den næste I hører fra!
Hilsen Sabrina.

"We do not remember days; we remember moments."

Alle øjeblikke er vigtige, her er et par billeder fra nogle smukke øjeblikke i Sakskøbing.

Billederne er taget af Palle Thilqvist, ct-foto.dk
og Tina Jeppesen

"If you want a stable relationship - get a horse!"

Sakskøbing Rideklub holder til på Kjeldmosegaard i udkanten af Sakskøbing. Vi er en velrenommeret klub, der har eksisteret siden 1975.

I Sakskøbing Rideklub sætter vi pris på det individuelle. Rytterne har mange forskellige indfaldsvinkler til ridesporten. Der er plads til alle, hvadenten du starter stævner, rider i naturen eller træner horsemanship har ingen betydning. Alle er på forskellige niveauer, enten lokalt, nationalt og nogle konkurrerer endda i internationale sammenhænge. Fælles for alle er, at vi er engagerede i hestelivet, og det er noget klubben er rigtig stolt af.

Dorit og Bjarne Kruse ejer stedet. Klubben lejer sig ind i stalde, ridehus, folde og udenomsfaciliteter, og har det overordnede driftansvar. Dorit og Bjarne har gennem alle årene har været tilknyttet rideklubben. De følger med i livet blandt rytterne og hestene, og i de aktiviteter som foregår. 

Line er ansat til at vagetage den daglige pasning af hestene.

Vi kan tilbyde opstaldning i 31 bokse som udlejes til interesserede hesteejere, der lægger vægt på at være med i et fællesskab og få glæde af den inspiration, det er at møde alle vi andre som benytter klubbens faciliteter. 

For mere information kan I gå til klubbens hjemmesider
www.sakskobing-rideklub.dk
www.instagram.com/sakskobingrideklub
www.twitter.com/SarDenmark 

“The secret to getting ahead is getting started.”

...og derfor har vi netop startet denne blog. Vores navne er Emily og Sabrina, og vi er juniorrepræsentanter i Sakskøbing Rideklubs bestyrelse. Vi er begge afgåede ponyryttere, og er i gang med jagten på nye heste.

Emily og Nerle på hjemmebane i Sakskøbing

Emily er født i 1995 og har med sin 1'er pony, Nerle, konkurreret på landsplan i ponydressur i Danmark. Hun er netop startet i 3. g., og har planer om at rejse til England når hun er færdig.

Sabrina og Rembrandt til hold DM i Frerikshavn

Sabrina er født i 1996 og har ligesom Emily konkurreret i dressur på landsplan, på sin gamle pony Rembrandt. Sabrina er efter et år på Brøderup Ungdomsskole, på vej til Handelsskolen, hvor hun skal tilbringe de næste tre år.








Denne blogs primære formål er, at give gode råd, og vejledning i hvad vi mener er nødvendigt for den daglige omgang med heste. Derudover vil der engang imellem være "temaer", hvor vi ud over de daglige opdateringer går mere i dybden med større emner.
 

Vi håber I vil følge med i vores dagligdag på Sakskøbing Rideklub, vi glæder og i hvert fald til at komme rigtig i gang, og vi har store planer med bloggen.