onsdag den 30. oktober 2013

“Education is the ability to listen to almost anything without losing your temper or your self-confidence.”

I lørdags have vi fint besøg af den internationale dressurdommer Susanne Baarup. Pr. 1. juli blev Susanne international 5* dressurdommer og hun er dermed sammen med Leif Tjörnblad en af Danmarks eneste 5*dressurdommere. 5*-dommere kan dømme de højeste dressurklasser, som OL, VM og EM for seniorer.

Susanne kom lørdag morgen, hvor hun spiste morgenmad i Cafetutten inden det gik løs med den første rytter, som tilfældigvis var mig! Susanne kom med nogle rigtig gode nye indspark, som jeg glæder mig til at arbejde videre med fremover.
    Resten af dagen var jeg så heldig at få lov at skrive kommentarer til de andre ryttere. Det var en utrolig lærerig oplevelse og jeg syntes det var utroligt interessant.

Susanne er utroligt dygtig og super diplomatisk i sin måde at undervise på, og hendes kompetencer rækker helt fra unge heste til mere erfarne.

Udover en lærerig dag var det også rigtig hyggeligt. Flere havde opstaldet deres heste i vores udebokse og sat dagen af til hygge og godt selskab. Også ryttere uden heste var mødt op for at få lidt nye indspark og bidrage med god stemning.
    Som prikken over i´et havde Bende lavet flæskesteg, og frokostpausen blev brugt på snak og hygge over det udsøgte måltid.

Alt i alt var det en fantastisk dag, som i den grad blev nydt. Hvis nogle kunne tænke sig at være med næste gang, kommer Susanne igen i løbet af foråret.

Jeg håber I alle nyder det fantastiske efterårsvejr (udover stormen, som jeg ikke håber har raseret alt for meget rundt omkring).

De kærligste hilsner
Sabrina.

søndag den 20. oktober 2013

"Autumn is a second spring where every leaf is a flower."

It's fall - time fall in love...

Efteråret er uden sammenligning min yndlingsårstid - man kan stå op om morgenen og se det har regnet og så kan det alligevel blive den smukkeste dag i ugen. Det er den eneste årstid, hvor man virkelig sætter pris på en solskinsdag, fordi man ved, at de vil blive sjældne de næste måneder. Det er en årstid, hvor man kan juble af glæde, fordi det er fjorten grader varmt, og man kan ride tur uden at fryse ihjel. Desuden synes jeg personligt, at efteråret er den smukkeste årstid.


I dag har vi været ude og skridte tur efter en god træning. Man kan kun blive i godt humør, når man kan ride afsted med åben jakke ogi godt selskab. Man kan mærke hvordan hestene kvikker op, og efter flere dage i ridehuset igen fylder energidepoterne med den friske luft.

Her i weekenden har vi haft et noget anderledes arrangement i stalden og i lokalområdet. Der var nemlig DM for sporhunde! Det var sjovt at have nye mennesker på besøg, og utroligt fascinerende at se så dygtige hunde, der uden tøven gik næsten fejlfrit rundt på markerne. Ekstra sjovt var det jo, at det var lokale Jan Herneth med hunden Chades Odessa, der vandt, vi ønsker Jan og Odessa stort tillykke med titlen. Jans viv Bende har hest på Kjeldmosegaard, og de havde stået for arrangementet.

Jeg håber alle, der har haft ferie, har haft en god én af slagsen, og at alle andre holder ud indtil jul ;)
Her får I lige et par billeder, som jeg tog på vej hjem fra stalden i dag.
Mange hilsner Sabrina












Hannibal og Sofus har været i skoven i dag. Hun fangede dette smukke hjerte i trækronerne som vi lige ville dele med jer.

Sofus var godt nok ikke med til DM, men det afholder ham ikke fra at nyde en tur i skoven.

tirsdag den 8. oktober 2013

"Sometimes the most important moment of the day, is the rest between two deep breaths."

I går var premieren på vores nye koncept med wellnessridning, og hvor var det hyggeligt! Efter en kort introduktion fra formanden var der en lille vejrtræningsøvelse, og derefter var der bare tid til at skridte rundt med sin hest i skæret fra de levende lys på barrieren.

Der var fred og ro til at samle sine tanker, og nyde øjeblikket.


Fruen på Kjeldmosegaard var i en alder af 70 år til hest for anden gang i sit liv. Hun sad nydeligt og sikkert på hesten, og vi ved jo alle, at det er wellness i sig selv at sidde på en hest.

Alt i alt må det siges at have været en succes, og vi glæder og til om fjorten dage, hvor der igen er wellnessridning i ridehuset.

Mange hilsner
Sabrina.




mandag den 7. oktober 2013

"Horse sense is the thing horses have, which keeps them from betting on people."

Blot et lille hyggeligt indlæg i en travl hverdag, med håbet om, at I alle husker at leve i nuet, og sætte pris på de dejlige dyr vi er blevet velsignet med.

Emily og jeg er kede af, at der har været lidt stille her fra bloggen, men vi lover at gøre vores bedste for at opdatere.

Fra Sakskøbing kan vi fortælle, at der netop har været bestyrelsesmøde, der mundede ud i et helt nyt tiltag; wellnessridning! Det er et nyt koncept, hvor vi rider i ridehuset med levende lys og rolig musik. Tiltaget er primært tiltænkt seniorerne, men alle er velkomne.
I kan læse mere om tiltaget på klubbens hjemmeside.

Emily er netop taget på studietur til Indien, så det bliver nok mig I kommer til at høre fra de næste par gange.

Kærligst Sabrina.