søndag den 18. oktober 2015

Trick or treat??


I selskab med skeletter, hekse farlige våben og godt humør afholdt vi igen en skattejagt. Denne gang var temaet naturligvis halloween, og sikke nogle fine gæster vi havde! Holdene var sendt ud på en skattejagt med otte poster, der blandt andet udfordrede sanserne, og de var så seje. I løbet af en times tid var alle færdige med alle poster og kom hjem med guldmønter, udskårede græskar, lysende balloner og meget mere. Efterfølgende hyldede vi deltagerne for deres store mod og sluttede af med sprængte fingre, spindelsvæv boller, slikposer, varm kakao og ulækre drikke!!

Vi håber I alle hyggede jer lige så meget, som vi gjorde. Vi takker for det gode humør og godt engagement, og håber at se jer igen næste gang :-)












søndag den 4. oktober 2015

NYTNYTNYT

Så er det igen tid til at lufte bloggen lidt. I aften skal jeg til et ungdomsleder kursus i Nykøbing, hvor vi igennem et forløb på tre kurser over tre måneder + en evaluering i foråret, skal implementere et nyt forløb i vores forening. Da min forening jo heldigvis er Sakskøbing Rideklub, er det jo naturligvis jer, det kommer til at gå ud over. Det vil sige, at I allerede i denne måned vil stifte et nyt bekendtskab med en ny vinkel på vores dejlige rideklub.


I løbet af de næste tre måneder vil I derfor høre lidt mere fra mig her på bloggen og jeg håber I vil tage godt imod mit nye tiltag!