tirsdag den 24. december 2013

"Christmas is not a time nor a season but a state of mind."

Den sidste julebegivenhed i Sakskøbing var julewellness. Sidste mandag troppede vi op i ridehuset for at fejre den sidste omgang wellness inden jul. Det var første gang jeg selv var med og, og jeg må indrømme at jeg var imponeret.

Da lyset blev slukket fik vi læst ”Den lille pige med  svovlstikkerne” op, og derefter var der ca. et kvarter tilbage med tid til refleksion, og hvor var det hyggeligt. På trods af hestenes lange skygger, der gik på tværs af hele hallen, og ildens uregelmæssige flakken gik hestene roligt rundt og prustede veltilpasse. Lysekronerne gav et majestætisk udtryk, det søde julemusik gik lige i hjertet og man opnåede en midlertidig magelig tilstand på hestens ryg.

Da lyset blev tændt, og hestene var sadlet af mødtes vi til hygge i Cafetutten. Der var glögg, hjemmelavet konfekt og ikke mindst rigtig godt selskab.

Det var en dejlig måde at starte den sidste uge op til jul på.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar