tirsdag den 9. juni 2015

Sydhavscup 2015

Igen i år blev der afholdt Sydhavscup, som er en turnering på D-niveau, der går over en indledende runde og en finalerunde. I år havde Halmtofte den indledende og vi var så heldige at have gavefesten, som finalen ofte er!

For mit vedkommende blev det bestemt en gavefest i den forstand, at jeg på trods af en rigtig skidt ridetur fik masser af præmier, fordi mit herlige hold klarede sig fantastisk. Jeg har fundet en lille illustration, der beskriver mit ridt meget godt :-))


Sydhavscuppen er tit, som jeg nævnte en gavefest, fordi det ofte lykkes de søde frivillige at samle en masse sponsorgaver ind, men det er i alle tilfælde også madfest! Jeg har stjålet Cafetuttens noter, og kan se at vi på blot vores stævne, har fortæret: 

100 sandwich
5 kg. kylling
0,5 kg. bacon
4 dåser ananas
2 poser salat
3 salatmayonnaiser
2 karrydressinger
Frikadeller af 16 kg. fars + tilbehør
14 kg. kartofler
3 liter græsk yoghurt
6 mayonnaiser
4 glas oliven
18 agurker
6 liter ymer
5 kg. tomater
4 pakker feta

Det er dejligt for os at vide, at deltagere, heppere, ponymødre og -fædre, hjælpere og så videre får noget rigtig god og solid mad, og en stor tak skal som altid lyde til Bende og Hanne!

Det var lidt sjove behind the scenes facts. Resultater kan I se på live og på klubbens facebookside, ligger der så mange flotte billeder, at jeg ikke ville ødelægge den æstetiske oplevelse med mine ;-)

Sommerhilsner fra Sabrina



Ingen kommentarer:

Send en kommentar