lørdag den 13. juni 2015

Forsmag på sommerens støttestævne og et kig på anderledes hestekræfter...

Hannibal og Bende har fået den fantastiske idé at sælge smoothies til årets støttestævne. Da vi af gode grunde ikke sælger noget i Tutten, som vi ikke selv kan lide, var en smagsprøve på disse nye smoothies essentiel. Torsdag eftermiddag bød Hannibal og Bende derfor på prøvesmagning og sommerens lækreste (og endda sunde) smoothie. Sådan en lækker blanding fyldt med frugt og vanilleskyr, er perfekt både til inden og efter en ridetur i sommervarmen, så der er fyldt op med både kulhydrater og proteiner, og smagen er bestemt ikke at kimse af, så jeg kan ikke andet end at anbefale den! Jeg glæder mig i hvert fald allerede til én til ;-)







Jeg har i dagens anledning boltret mig med nogle lidt andre hestekræfter end lige hestens. Mange af mine gode venner fra efterskolen er ved at uddanne sig til landmænd, og er selv sagt helt tossede med traktorer. Da der så i dag var traktortræk i Døllefjelde, hvor vi for et par måneder siden hyggede os med en bette pølse og en øl til Døllefjeldemarkedet, var jeg selvskrevet som tilskuer. Allerede i går kiggede drengene forbi, og afleverede diverse pimpede traktorer på gården, så de var tæt på her til morgen. Det var en hyggelig eftermiddag med dejligt vejr og godt selskab, og ikke mindst resterne af døllepøllerne og øl. Traktortræk vil jeg bestemt anbefale til den mandlige del af klubben, men for pigerne er der også masser af mandfolk at kigge på :-P

Her trækker min gode ven Alexander i sin John Deere 6930'er han sluttede som nummer otte i sin klasse.








Ingen kommentarer:

Send en kommentar