tirsdag den 21. april 2015

"I don't always have time to study, but when I do, I still don't study..."

Blot en lille forårshilsen her på bloggen!
Mens det fleste ryttere suger den spæde forårsvarme til sig og benytter hver eneste chance for at ride en tur ud i solen - til trods for en stadig kold vind, befinder Sabrina og jeg os langt mere inden døre i øjeblikket. I morgen har vi kun en måned tilbage af dette års skolegang, inden vi går på læseferie! Og hold da op, hvor vi glæder os! Dette er desværre også ensbetydende med, at alle vores lærere skal have årets sidste afleveringer i hus, og samtidig ligger den store dansk/samtidshistorie-opgave og presser på - for den skal nemlig afleveres den kommende mandag.. Derfor er der slet ikke nok tid til at komme ud og nyde solen i disse dage, hvor vejret ellers er fantastisk!
Vi glæder os så meget til den kommende uge er overstået! For så er langt de fleste af årets sidste afleveringer og vores dansk/samtidshistorie-opgave afleveret, og så er det, ej at forglemme, også tid til dette års Dølle!

I dag valgte jeg at skrive opgave et lidt alternativt sted - for Cafetutten egner sig jo til meget andet end blot kagespisning og rytterhygge, og så kunne jeg jo se lidt ridning i mens :)


Foruden Dølle ligger dette års Sydhavscup også lige rundt om hjørnet, hvor der jo allerede har været fyldt op længe i den individuelle hestedressur til den første afdeling! Fantastisk altså! Jeg er sikker på, at LSP glæder sig til at tage i mod jer den 9-10. maj til første afdeling, hvor der jo er over 100 tilmeldte! vi glæder os i hvert fald meget til at tage i mod jer alle til finalen den 30-31. maj - med eller uden hest!!!

Massere af forårsvarme fra Sabrina og jeg ud til jer - nyd det nu, mens det er her! Det danske forårsvejr er aldrig helt til at regne med ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar