tirsdag den 17. september 2013

“It's not how much we give but how much love we put into giving.”


Og netop derfor var vores dejlige ridecenter denne weekend  klædt i lyserødt. Alt fra blomsterne på banen til stearinlysene på badeværelset var lyserødt, og hele stævneteamet havde i det hele taget lagt utroligt mange kræfter og sjæl i at få pyntet ordentligt op. Anledningen var selvfølgelig et ridestævne, men et ridestævne af helt speciel karakter. Et ridestævne til fordel for brystkræft.

Det var arrangeret sådan, at stævnets overskud, samt alle rytternes doteringer gik til Kræftens Bekæmpelse. I stedet for doteringer havde Sakskøbing Rideklub sørget for masser af sponsorgaver, så mange, at alle 1. Udplacerede også fik en gave.

Hele vejen igennem var det et utroligt gennemført stævne, som alle havde stor glæde af. Vi fik utroligt meget ros fra både dommere, TD’ere, ryttere og tilskuere. Fra en dommer fik bl.a. kommentaren, at der var mange klubber, der kunne lære af os! Søndag eftermiddag, da de sidste ryttere var kørt hjem samledes vi nogle stykker i Cafetutten, til et lille evalueringsmøde. Alle var enige om, at det havde været utroligt vellykket, og den fine respons vi har fået fra vores gæster taler for sig selv.

Hilsen Sabrina! :-)

Min nye hest, Casanova, var fantastisk i weekenden, og vandt alle fire starter.
Her får man blot et lille billede af de fine præmier, der var skaffet.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar