tirsdag den 12. april 2016

Om at turde gå sine egne veje...

Hej søde SAR læsere!

Jeg er blevet spurgt om jeg ville skrive et lille indlæg til denne fine blog, om hvordan mit liv generelt hænger sammen, og om en pludselig drejning i mit liv. Og selvfølgelig ville jeg da det.

For det første hedder jeg Celine og er 18 år gammel. Jeg har altid været en hestepige, der har elsket at dygtiggøre mig og se mål. Jeg har gået til ridning altid, og haft egen hest, siden jeg var 3 år. Dog var min første hest en shetlænder, der bare var hygge, fis og ballade. Da jeg blev 8 fik jeg en NF pony, og derfra begyndte den lidt mere seriøse ridning og stævnene.
Nu har jeg en meget sød, charmerende og kærlig DV hingst på 2 år, Don Ron'Laccoy (Lacse-fisken), der ærligt ikke tror den er en hingst. Jordens sødeste dreng, og hold fast hvor jeg elsker ham. Også når han kysser mig i hele hovedet med den største muddermule. (Mums for mudderfjæs) Han er min bedste ven.

Jeg tror, det at have hest, har hjulpet mig meget på min vej igennem mit 18 år "gamle" liv. Det at skulle stå til ansvar for et levende dyr, og give sig selv nogle mål inde for sporten.

Jeg har altid været en meget ambitiøs pige med ben i næsen. I skolen har jeg altid fået gode karakterer, og meget ros af lærerne. Det var bare som om, at der var noget, der ikke var rigtigt.. Da jeg startede på gymnasiet i 2014 havde jeg en plan om at skulle læse til læge, og specialisere mig inde for kirurgi på universitet. Den plan blev hurtigt skrottet.
Gymnasiet blev for mit vedkomne den station, hvor jeg fandt ud af, hvad jeg skulle med mit liv, hvem jeg var og hvad jeg elskede.

Mode har altid interesseret mig. Samt performing, dans og skuespil. Jeg elsker at være kreativ. At bruge mig selv som "værktøj". Jeg har altid på den front været "enspænder", på den måde, at jeg arbejder bedst for mig selv. Derfor har ridningen også altid været den eneste sport, der har holdt ved, fordi jeg er alene. Hesten og mig. Fejl? Kun min skyld. Sådan fungerer ting bedst for mig. Når jeg kun kan bebrejde mig selv. Jeg er målrettet, entusiastisk og konsekvent, ligemeget hvad jeg foretager mig.

I februar 2015 blev jeg signet hos et modelbureau, Gossip model Management.
Jeg fik så meget ros for mit arbejde på de skydninger jeg var ude til, hvilket motiverede mig helt vildt. Jeg blev mere solgt til denne verden for hver gang. Jeg elskede alt, og var opslugt at hele teamets arbejde hver gang. Fotografernes, makeup artisternes, hårartisterne og stylisterne.. Det hele fangede mig.

Jeg valgte i november 2015 at stoppe på gymnasiet, hvor jeg gik i 2.g.
Jeg havde haft den overvejelse meget længe, og måtte spørge mig selv: "hvad vil du med dit liv?"
Jeg havde altid troet at skole var det eneste rigtige. Men jeg måtte bare lytte til mig selv i denne situation. Jeg vil ikke foretage mig noget, som piner mig selv. Jeg vil ikke tvinge mig selv til noget, der ikke gavner mig på sigt. Jeg blev dræbt mere og mere i skolen. Det var slet ikke mig. At sidde 7-8 timer på en stol, læse og læse og læse, skrive og skrive og lytte til en gammelklog lærer med kaffeånde. Det var slet ikke det jeg ville.
Hvem kan garanterer mig, at jeg lever i morgen? Ingen.
Min rektor forstod mig slet ikke. Han havde set jeg skulle have en eller anden kandidat uddannelse på universitetet med de karakterer jeg havde, hvorefter jeg sagde til ham: "tror du kun, det er folk med lave karakterer, der dropper ud? Jeg vil ikke denne vej, selvom jeg kan. Jeg ved godt, der er folk der vil, men ikke kan. Jeg kan godt, men jeg vil ikke, DERFOR stopper jeg."
Han måbede lidt i det sekund, men jeg synes bare det var noget pjat.

Jeg har en stor drøm inde for modeverdenen, og jeg vil gøre mit allerbedste for at komme så langt som muligt.
Der er så ufatteligt mange, der ikke forstår denne beslutning, men jeg synes det er vigtigt at man kan udelade andres holdninger, fordi så længe man selv er glad, så kan man være komplet ligeglad med udefrakommendes meninger om DINE beslutninger.

Jeg gik mit første show til Copenhagen fashion week aw16 for Ganni, hvilket var en kæmpe oplevelse. Jeg har fået så meget blod på tanden, og jeg glæder mig til at opleve en masse.

Jeg har taget nogle beslutninger, der kan være betydningsfulde for fremtiden, men nogle gange må man vælge. Jeg har lige for 2 uger siden solgt min ene hest, Egevangens Tequila (som I måske kender fra stævner), da jeg må prioriterer min tid.
Jeg flytter til København efter sommerferien, og må indse at jeg ikke kan have 2 heste. Hverken på den ene eller på den anden måde.
Det har da været utrolig svært at skulle tage alle de her beslutninger, fordi det ændrer SÅ meget, på meget kort tid. Men jeg er blevet så glad. Jeg har fundet roen i mig selv, og jeg er blevet meget mere voksen. Man lærer af alt.
Jeg ved godt at modebranchen er en hård branche. Det kræver mod, vilje og håb. Man skal kunne stå med oprejst pande, selvom man får nej, nej, nej, flere gange i træk.
Men jeg er vild med den.

Efter jeg selv har taget denne beslutning, har jeg også fået mange skulderklap faktisk. Jeg håber også at kunne give andre folk et mod. Et mod til at gå efter hvad de vil. Om så det er skole eller ej. Jeg synes virkelig, at det er vigtigt, man lytter til sine egne ambitioner og drømme. Arbejd hårdt for dem!

Jeg vil ikke sidde pensioneret og fortryde mit liv. Jeg vil ikke sige: årh, det skulle jeg nok have gjort dengang.
Nej tak! Jeg vil have GJORT det. Dét jeg følte, var det mest rigtige og det bedste for mig.

Jeg glæder mig til fremtiden. Ingen ved hvad den bringer. Den er uforudsigelig.
Men jeg håber på det bedste, for både dig og mig. Du er din egen lykkesmed, husk det.

Mange vrinsk, kærlighed og knus
Celine-Amalie 'Boesen & Lacse




Ingen kommentarer:

Send en kommentar